
Du har et mod og du har en frækhed. Du er drengen i kejserens nye klæder, der råber; ”Du har ingen bukser på, mand.” Og det skal du aldrig holde op med. Det gælder også med dine klienter – Du tør godt sige; ”Nej, det holder ikke det der. Der er noget andet på spil. Bring it on. Jeg kan godt bære det.”
Udtalelse fra underviser & Psykoterapeut, Henriette Boysen
Azadeh Ahadi-Vinther
Psykoterapeut MPF og traumeterapeut
Jeg tror ikke på hurtige løsninger.
Jeg tror på nærvær. På langsomhed. På det der sker i rummet mellem to mennesker når man ikke skal præstere.
En gang sad jeg på et surfboard i regnvejr i Den Dominikanske Republik. Alene. Våd. Nervøs. Ventende på den næste bølge uden at vide om den ville være voldsom eller mild.
Og alligevel helt levende.
Det billede bærer jeg med mig ind i alt mit arbejde. At man kan blive i det der er svært — uden at skulle fikse det med det samme. At der er noget på den anden side af ubehaget. Og at man ikke skal gøre det alene.
Hvem kommer til mig?
Mennesker der er trætte af at fungere på autopilot.
Der altid har været den stærke. Den ansvarlige. Den der tog sig af alle andre og glemte sig selv undervejs.
Der måske voksede op med et højt alarmberedskab – og aldrig rigtig lærte at mærke hvad de selv har brug for.
Du er ikke forkert. Men du bærer noget tungt. Og du behøver ikke bære det alene længere.
Hvem er jeg fagligt?
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det er din garanti for, at min uddannelse og erfaring lever op til foreningens faglige standarder.
I februar 2025 startede jeg den 3-årige SE-traumeuddannelse (Somatic Experiencing) – en traumebaseret tilgang der arbejder direkte med kroppen og nervesystemet. Det er den retning jeg brænder for.
Jeg arbejder desuden med indre barn-metoden og redskaber til angstbehandling og nervesystemsregulering.
Men det overordnede er altid det samme: At hjælpe dig finde hjem i dig selv igen.
Er du klar til at mærke dig selv igen?
→ Se mine gruppeforløb og workshops her
→ Eller skriv til mig på ahaditerapi@gmail.com
Jeg svarer inden for 24 timer.
Har du spørgsmål?
Du skal være tryg i dit valg, når du beslutter dig for at arbejde med dig selv. Har du spørgsmål til et gruppeforløb, en workshop, eller ønsker du at afklare, om min arbejdsform føles rigtig for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Når du skriver til mig, svarer jeg dig så hurtigt, jeg kan, og som regel inden for 24 timer.